Ad

Nyttige tips til når du skal have din næste gyngestol

0

Gyngestolen er et traditionelt møbel, der har eksisteret i flere hundrede år. Den første gyngestol var blot en normal stol af træ, hvorpå der blev tilføjet meder, så stolen kunne gynge. Efterfølgende blev stolens design dog løbende forbedret både i praktisk anvendelighed, men også rent æstetisk.

Gyngestolen er et møbel, som mange af os den dag i dag forbinder med ældre mennesker, som sidder i stolen og strikker, eller gynger sig til en lille eftermiddagslur. Og det er da rigtigt, at stolen var meget populær i især vores olde- og bedsteforældres generation.

I løbet af de seneste par år har gyngestolen dog fået et comeback som et hyggeligt, men samtidig også moderne og hipt møbel til de modebevidst folk, som går op i, at indretningen af deres stue er tidssvarende. Således finder man i dag et væld af forskellige artikler om gyngestole online, og udvalget af gyngestole hos møbelhusene er større end aldrig før. Om du skal være hip og smart og med på gynge-bølgen er naturligvis helt op til dig.

Dog er der ikke nogen tvivl om, at disse stole er kommet for at blive, og derfor kan det være meget godt at have en ide om, hvad der gør en gyngestol til en god stol. I denne artikel vil vi derfor kaste et blik på nogle af de mange ting, som kan være værd at have in mente, hvis – eller når – du skal ud og have en gyngestol!

Er gode gyngestole meget dyre?

Gode gyngestole behøver ikke at være dyre! Man kan naturligvis få gyngestole i helt exceptionel kvailitet fra Børge Mogensen og Hans J. Wegner til priser, der ligger langt over 10.000 kroner. Dette gælder eksempelvis den berømte PP 124 Wegner stol og stolen J16. Disse stole er for den ekstremt kræsne og kvalitetsbevidste indretningsentusiast. Her får man stole, som er håndfabrikeret med sans for selv de mindste detaljer. Disse stole er nok blandt de ypperligste på markedet, når det gælder kvalitet, siddekomfort og æstetik. Men gode gygestole behøver faktisk ikke at koste en mindre formue.

Afhængigt af dine behov og din smag, så kan du nemlig få gode og smukke gyngestole helt ned til blot et par tusinde kroner, eller endda endnu lavere! Et godt eksempel på en billig gyngestol kunne være en af fletstolene fra Sika Designs eller en fra COOP’s serie af moderne gyngestole i plast og forkromet stål. Dette er stole, som vil kunne passe ind i langt de fleste hjem og opfylde alle de behov, som du måtte have til en gyngestol.

Hvad skal man ellers være opmærksom på?

En ting, som er nyttig, at være opmærksom på, når du skal have din næste gyngestol, er, om stolen er velbalanceret eller ej. Når man sidder i nogle stole af lavere kvalitet, skal man eksempelvis passe på med ikke at læne sig for langt tilbage i stolen og blive for komfortabel, da man så risikerer, at stolen kan vælte bagover. Selv hvis stolen ikke vælter bagover, kan man opleve, at det føles som om, at stolen skal til at vælte. Dette ødelægger helt formålet med at sætte sig og vugge i en gyngestol, for formålet er jo netop, at slappe af og koble helt fra, når man sidder og gynger!

En stol, som ikke er afbalanceret korrekt, kan også have det problem, at den er meget svært at komme op af, når først man har sat sig, og at man skal bruge flere kræfter på dette end på andre typer af stole. Dette kan gå hen og biive til en frustrerende oplevelse for de fleste, især hvis bedstemor og bedstefar er på besøg og ønsker at bruge stolen. Heldigvis er dette ikke et stort problem, hvis du investerer i en kvalitetsgyngestol i flet fra eksempelvis Sika Designs.

Det kan også stærkt anbefales, at du investerer i et tæppe til at sætte under stolen, hvis du har et følsomt parketgulv eller et gulv af fyr. Derved undgår du, at din nye stol giver dig ridser og mærker i gulvet! Endelig skal du være opmærksom på, hvilket materiale, stolen er fremstillet af foruden stolens farve, så du kan være sikker på, at stolen passer til din indretning – med det ved du naturligvis!

Share.

Leave A Reply