Luksuslamper til dit hjem

0

Prøv at forestille dig et hjem uden lamper… Nej, vel? Lamper er mere og andet end et ”apparat” til at give lys, når solen ikke giver lys nok. Det er et møbel såvel som alt andet i dit hjem.

Tænk lamper ind i indretningen
Lamper i hjemmet gør en stor forskel, og du bør faktisk tænke lamper ind i indretningen af dine rum lige såvel som du tænker på, hvor bogreolen skal stå. Ofte hænger lamper ned fra loftet, eller de står ved siden af læsestolen i stuen eller på et lille bord, hvor der ikke er plads til andet. De er kort sagt synlige i alle rum. I og med at lamperne for eksempel hænger ned over spiseborde, køkkenborde osv., tager lamperne meget ”plads”. Så det er ikke lige meget, hvilke lamper der pryder dit hjem.

lampe2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: www.onlydecolove.com

Lamper skal passe til boligens stil
Om det er en gammel lampe fra ”mormors tid” eller en moderne designerlampe er ikke ligegyldigt. Lampen skal passe til den stil, man har lagt vægt på i sin bolig. Der er absolut ikke noget i vejen med ”mormorlamper”, så længe de bare matcher til de andre møbler i ens hjem. Nogle mennesker er mere til luksuslamper i forskellige moderne former, og disse kommer smukt til udtryk i det moderne hjem. Under kategorien af designerlamper kan man finde både tidsløse, stilrene lamper og lamper hvor der er leget med former og/eller farver. Som sagt har hver lampe sin charme –  blot den passer til det øvrige interiør.

lampe1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: mechantdesign.blogspot.fr

Vælg din belysning ud fra behov

Ud over at tænke flotte lamper ind i dine rum, skal lamperne selvfølgelig kunne give lys til det behov, du har. Det er klart, at en læselampe skal have et skarpere lys end en bordlampe, som blot har til formål at give en hyggestemning i et hjørne af stuen. Der er meget forskel på, hvordan lyset tager sig ud. Nogle lys er ”kolde” og har en blålig farve – noget der passer godt til bryggerset eller andre arbejdsrum, hvor man skal have godt med lys for at kunne arbejde. Andre lamper giver et langt blødere indtryk, og det forbindes som regel med hyggebelysning, lidt på samme måde som levende lys. Ud over disse forskellige typer af lys kan det være en god idé at have en lampe med lysdæmper, således at du kan indstille lampen efter det behov, du har i den givne situation.

Share.

Leave A Reply