Guide til dig som lige er blevet ledig

0

Når man bliver ledig og skal have dagpenge, så er der en lang række ting man skal gøre. Der er rigtig mange regler og det er ikke nemt at finde hoved og hale i dem alle. Derfor har vi i denne artikel lavet en guide til dig, så det er nemmere at forstå, hvad du præcis skal gøre, når du melder dig ledig. Hos FTF-A kan du læse mere om det, at være ledig og hvad du selv skal gøre.

Meld dig ledig på 1. ledighedsdag

Allerede på din første ledighedsdag skal du melde dig ledig. Dette kan du gøre på jobnet.dk, hvor du skal bruge dit NemID for at logge ind. Derefter skal du ind og udfylde et ledighedskort og dagpengekort, hvor du skal indtaste nogle oplysninger om dig selv. Dagpengekortet skal udfyldes hver måned, hvor du den næstsidste søndag i hver måned skal udfylde kortet, så du kan få dine dagpenge den sidste bankdag i måneden.

Se jobopslag på jobnet

Som ledig skal du mindst hver 7. dag gå ind og kigge på jobopslag på jobnet.dk. Hvis du ikke gør dette, kan du risikere at miste dine dagpenge. Du skal også husk at oprette dit CV med kontaktoplysninger, så eventuelle interesserede kan komme i kontakt med dig.

Du skal stå til rådighed

For at du kan modtage dagpenge er det vigtigt, at du står til rådighed på arbejdsmarkedet. Dette betyder, at du skal være aktiv jobsøgende. Hvis du ikke gør dette, har din a-kasse retten til at beholde dine dagpenge. Du skal desuden deltage på møder i din a-kasse og i jobcentret. Målet er jo, at få dig i job så hurtigt som muligt.

Share.

Leave A Reply