Genbrugstrenden er rykket ind i vores hjem

0

I dag er det in at have genbrugsobjekter i sit hjem. Især den yngre generation byder alskens skrot velkommen i deres hjem. Men inden for genbrugsbranchen skifter moden faktisk hurtigt.

Genbrug er nostalgi

Engang var madprogrammer det, vi danskere dagligt kunne finde på tv. Så kom boligindretnings- og livstilsprogrammerne. Og nu er det altså genbrug, der er på programmet. Folk er begyndt at interessere sig for forældede ting, som andre mennesker har ”smidt til genbrug”, og der er en vis nostalgi over det. Mange køber nogle af de ting, de kan huske fra deres bedsteforældres tid. Og egentlig er det ret utroligt, at folk vil betale penge for det, andre har kasseret.

Genbrug skal have en vis standard

Men der er selvfølgelig mening med galskaben. Ikke alene er det miljørigtig at genanvende ting om og om igen, men det er også en kærkommen modetendens for de unges pengepung. Det skal siges, at det ikke er alting der egner sig til at blive genanvendt, og det er da også sådan, at de fleste genbrugsbutikker holder en vis standard. For de unge ved godt, hvad de vil have. Tingene skal sige dem noget og de skal helst også have en retroværdi.

”Køb og smid ud”-samfund

Vores samfund er blevet et ”køb og smid ud”-samfund, og det kommer genbrugsjægerne til gode. Én uge kan det være keramik, der er in rundt omkring på de støvede hylder i genbrugsbutikkerne. Og den næste kan det være træ og flet. I dag er der faktisk så meget genbrug, at nogle genbrugsbutikker er begyndt at specialisere sig inden for bestemte typer af genbrug. Nogle forhandler udelukkende møbler, mens andre specialiserer sig inden for glas og nips. Få mere at vide om, hvad der rører sig inden for den moderne bolig her.

Share.

Leave A Reply