Din guide til den rigtige seng

0

Står du og skal have ny seng uden at vide, hvad du skal vælge? Vi har set på, hvad du skal have for øje, inden du køber en seng.

Vigtigt med en god nattesøvn
Mange mennesker prioriterer fx bilen langt højere end en god seng. Men det forholder sig faktisk sådan, at du tilbringer en tredjedel af dit liv i din seng, hvilket normalt er langt længere tid, end du sidder bag rettet. Derfor er det vigtigt at få øjnene op for, hvilken betydning det har at ligge godt om natten, så du slipper for på sigt at få hovedpine og smerter i fx ryg og nakke. En god seng er med til at give dig en fremragende nattesøvn, således at du også fungerer bedre om dagen.

Blød eller hård seng
De fleste lande i især Sydeuropa foretrækker at ligge meget blødere, end vi gør her i Danmark. Faktisk foretrækker de fleste danskere en decideret hård madras frem for den lidt blødere. Men faktum er, at du bør vælge hårdhed ud fra din vægt. Jo mere du vejer, desto hårdere skal din seng være. Derfor er det langt fra i alle tilfælde tilrådeligt at købe den samme madras til både mand og kone, for det betyder, at en af dem højst sandsynligt kommer til at ligge dårligt, fordi forskellen på deres vægt er for stor. Lamellerne på nyere senge kan som regel justeres, så de passer til din vægt, men spørg i butikken – de kan hjælpe dig med at finde den rigtige løsning.

Lig så lige som muligt
Når du er ude og prøve seng, er det særligt vigtigt, at du ligger på siden og mærker efter, hvordan din ryg har det. Her gælder det nemlig om, at rygsøjlen skal være så lige som muligt. Hofter og skuldre må gerne synke en lille smule ned i madrassen – men dog ikke for meget.

Elevationssenge
Mange mennesker siger, at når man først har prøvet en elevationsseng, så viger man ikke fra det. En elevationsseng kan du ved hjælp af en fjernbetjening køre op og ned i hoved- og fodenden, alt efter hvor oprejst din ryg skal være (fx hvis man læser i sengen), og hvor meget man ønsker, at benene er hævet (fx ved dårligt blodomløb). Se et udvalg af både elevationssenge og andre kvalitetssenge her.

Topmadrassen
Det kan være en fordel at skifte topmadrassen efter nogle år, idet den er lavet af skum, som nedbrydes hurtigere end en almindelig madras. Topmadrasser er meget forskellige – nogle har en varmende effekt, andre en kølende. Hvis man køber to elevationssenge, som mand og kone stiller op ved siden af hinanden, er man nødt til at have to adskilte topmadrasser i stedet for en dobbeltmadras, da det ellers vil være umuligt at anvende hævefunktionen i elevationssengene hver for sig.

Share.

Leave A Reply