Bestige et bjerg? Hvorfor og hvordan?

0

Elsker du at holde dig sund og veltrænet, og lever du helt generelt en balanceret og sund livsstil? Måske er du i dit livs form og ønsker at teste den og kroppen til det yderste? Som kvinde er det ofte forbundet med mange risici at begive sig ud på vilde eventyr og udsætte kroppen for ekstreme forhold. Det kan for eksempel være med til at påvirke underlivet, når du flyver eller prøver karruseller, hvor kroppen er under pres af mange g-kræfter.

Alt er relativt, og hvis du er i god form og har været det i et stykke tid, kan du tage en tur udenlands og sætte kroppen på prøve? At bestige et bjerg betragtes af mange som en ultimativ test, hvor kroppen bliver sat på prøve: Ømme ben, højdesyge og udmattelse – men – målet er for mange at bevise noget eller blot jagte en fantastisk udsigt.

Hvad kræver det fysisk at bestige et bjerg?

Når du skal bestige et bjerg, er det vigtigt at være i selskab med lokale eller professionelle bjergbestigere, der har styr på området og de forhold, som dukker op undervejs. Det første, du dog skal gøre, før du tager afsted, er at træne intensivt og målrettet mod at kunne klare de udfordringer, der venter på bjergsiden. For langt de fleste er Mount Everest en alt for stor udfordring, som kræver årevis af træning, viden og uddannelse for at kunne klare. Et bjerg, der til gengæld er mere egnet også for danskere, der aldrig har gået på et bjerg før, er Kilimanjaro i Tanzania.

Det, du bør gøre som det første, er at finde ud af, hvornår der er ture mod toppen og gerne planlægge turen minimum 6 måneder før afrejse. Et år vil være mere optimalt, da du så kan nå at træne op til gåturen i god tid.

Hvordan skal du prioritere træningen?

Træningen kan bestå af varieret fysisk udfoldelse, der tæller konditionstræning. Det kan være:  Løbetræning, gåture med oppakning, trappetræning og lignende. Det er desuden vigtigt, at du forbereder dig på, at det kræver råstyrke at bestige et bjerg. Sørg for at træne din benstyrke, så du har styrke nok til at gå lange ture med oppakning. En stærk core kan desuden være med til at holde din ryg rank og sørge for, at rygsækken sidder godt på ryggen.

Din træning bør nok primært bestå af udholdenhedstræning som løb, roning, intervaltræning eller cykling. Det er vigtigt, at du er i god form, da der er tyndere luft i højderne, som bevirker, at kroppen skal arbejde ekstra hårdt for at opretholde samme funktioner.

Hvad gør du, når du vil give op?

Man skal være gjort af et helt rigtigt stof for at kunne bestige et bjerg, og derfor kræver det også en stærk mental vilje og en enorm portion motivation. Du kan træne din mentale styrke ved at lytte til nogle podcasts, der omhandler netop dét emne eller træning og fitness generelt. Motivationen til at tage afsted skal naturligvis være til stede, og det hjælper at spørge sig selv: Hvorfor vil jeg gerne afsted?

Nogle af de typiske svar vil for eksempel være:

  • Personlig udfordring
  • Overkommet sygdom og vil opleve noget ekstraordinært
  • Er vild med naturoplevelser og træning

Uanset hvad der er din motivation til at tage afsted på en bjergbestigning, er det vigtigt at forberede sig mentalt på, hvad der driver én frem, når fødderne gør ondt, og alt man har lyst til er at sætte sig ned, drikke noget vand og tage hjem.

Hvis du har midler og tid til det, kan du eventuelt tale med en sportspsykolog eller blot en psykolog i nærområdet. En psykolog vil kunne give dig nogle gode mentale redskaber, du vil kunne anvende, når alt går ned ad bakke. Desuden vil det være gode redskaber, du kan tage med dig videre, også når du kommer hjem fra en vild bjergbestigning.

Share.

Leave A Reply