5 tips til at fuldføre dit outfit

0

Hverdagen kan hurtigt blive trist og grå, og det kan føles som om, at det hele kører i den samme gamle tomgang. En af de ting, der er med til at gøre hverdagen til det samme, er ens garderobe. Hvis man altid render rundt i det samme tøj og altid kombinerer det samme om og om igen, så kan man hurtigt komme til at se lidt trist og grå ud, og man vil i mange tilfælde selv hurtigt blive træt af sin garderobe. Når det er sagt, så betyder det ikke, at man skal udskifte sin garderobe, men man skal i stedet udfordre sig selv og lege med sin stil.

De rigtige sko

En af de ting, der kan være med til at ændre et udtryk i et sæt tøj, som man har haft på hundredvis af gange, er at vælge noget andet fodtøj, end det man plejer. Skift f.eks. kondiskoene ud med et par støvler eller høje hæle. Hele udtrykket vil ændre sig alt efter, hvilke sko du vælger at tage på. Du kommer til at se mere sporty ud med et par flade sko som sneakers, og der kommer mere klasse og noget mere fint over det, hvis du tager støvler eller hæle på, så det er bare med at vælge sko alt efter, hvilken stil du vil køre den pågældende dag.

Bland farver

Ofte er der en tendens til, at man vælger at klæde sig fuldstændig i sort eller meget neutrale farver. Dette skal stoppe, og så skal der føres flere farver ind i klædeskabet. Det er selvfølgelig okay at iføre sig et sæt, der er helt sort, men det skal bare ikke være hver dag. Man skal sørge for at krydre det neutrale med farver – og forsøg endelig at blande flere farver.

Smykker er med til at sætte prikken over i’et

Hvis man synes, at ens outfit mangler noget, så er det altid en idé at tilføje smykker, da de lige giver det ekstra, der skal til for, at det hele passer sammen. Køb online her. Det er aldrig en dårlig idé at tage smykker på, og det uanset om det er til fest eller bare i hverdagen, da det altid ser godt ud. Dog skal man passe på, at man ikke bruger for mange, da det hurtigt kan give et rodet udtryk.

Find noget der fremhæver de gode sider

Noget af det vigtigste ved tøj er, at det fremhæver ens gode sider. Det nytter altså ikke at tage en kjole på, som får dig til at føle dig usikker, heller ikke selvom den så godt ud på din veninde. Alle har forskellige kropsformer, og derfor er det også forskelligt, hvilket tøj der klæder hvem. Se udvalget på Bydehn.dk, og se om der ikke er noget, der måske kunne passe dig af mærket Saint Tropez.

Accessories til enhver lejlighed

En anden ting, der er med til at sætte prikken over i’et, er andre accessoires end smykker. Tilføj en hat, et bælte eller et tørklæde, og så er du sikker på, at dit outfit får et helt nyt udtryk. Du behøver altså ikke at smide din gamle garderobe ud, du skal bare lege lidt med det, du har, og lære at tilføje lidt ekstra.

Share.

Leave A Reply